'Klarhed opstår, når illusioner og håb

erstattes af opdagelsen af indre og ydre realiteter ...

Klarhed er fast grund under fødderne,

når der skal reageres og handles'

(Hanne Hostrup i Tæft, trit og retning)

For at kærligheden kan vokse og blomstre, må den have et fundament af ærlighed og klarhed. Med det fundament skabes den tillid, der skal til for at parforholdet kan udvikle sig i takt med de ydre forandringer, som uundgåeligt er en del af livet. Der er dog mange brikker, der skal falde på plads mellem to mennesker for at få kærligheden til at trives i et moderne parforhold, og det er ikke en let opgave at være ærlige, når vi kæmper for at holde sammen på hverdagen.

 

 

Parforhold bringer os ind i en lærerig proces, som også viser os de mest sårbare områder i personligheden. Dette aktiverer for de fleste gamle forsvarsmønstre, som var nødvendige under opvæksten, men som skaber vanskeligheder i den nutid, vi lever i med vores partner. Det kræver mod at være følelsesmæssigt til stede, når vi er sårbare, og det er blandt andet det I kan få støtte til i parterapi.

 

Selvbilleder og forestillinger om hvem den anden er, fastholder dynamikken i relationen på et bestemt bevidsthedsniveau, og det giver bestemte måder at agere på indbyrdes. For de fleste kan disse ’bestemte måder’ ikke holde til de udfordringer og forandringer der sker, når der kommer børn til, når karrieren kræver sit, der er måske sygdom eller dødsfald i familien, eller andre svære ting i livet, man ikke har kontrol over. Her kan der være brug for mere forståelse og rummelighed, end mange oplever at have adgang til i en travl hverdag, hvor børn, arbejde, planlægning og praktik let kommer til at fylde det hele. Derfor er det helt almindeligt at opleve fastlåsthed og vanskeligheder i parforhold.

 

Jeg kan næppe hjælpe jer med at gøre et dårligt parforhold godt igen. Men jeg kan støtte jer i at få klarhed over jer selv og jeres situation. Og jeg kan hjælpe jer med at se hvordan I har det med den virkelighed I står i, eller hvad I har gjort for at undgå at forholde jer til den. På den måde kan I bedre kan se, hvad I skal stille op med det, der er jeres virkelighed og hvordan I fremover kan forholde jer mere ærligt til jer selv og hinanden. Herfra kan I bedre se, hvad I er ved at lære af hinanden og værdsætte jeres møde. Også selvom det måske viser sig, at det bedste er at skilles. Med fokus på det man er ved at lære af hinanden, og med villighed til vedvarende at forsøge at sætte sig i den andens sted, kan selv et brud på relationen blive en berigende selverkendende proces.